Opret dit første Java-projekt

I dette afsnit opretter du et nyt Java-projekt. Du bruger JUnit som dit eksempelprojekt. JUnit er en Open Source-struktur til Java-modultest.

Hent eksempelkode (JUnit)

Først skal du hente JUnit-kildekoden på internettet.

  1. Klik her for at hente Junit-kildekoden
  2. Gem arkivet (pak det ikke ud) i et bibliotek, som herefter kaldes <Downloads>

Opret projektet

  1. I Eclipse skal du vælge menupunktet Fil > Ny > Projekt... for at åbne guiden Nyt projekt.
  2. Vælg Java-projekt, og klik derefter på Næste for at starte guiden Åbn guiden Nyt Java-projekt Nyt Java-projekt:

    Guiden Nyt Java-projekt

    Skriv "JUnit" i feltet Projektnavn på siden. Klik derefter på Afslut.
  3. I Package Explorer skal JUnit-projektet være markeret. Vælg menupunktet Fil > Importér....
  4. Udvid Generelt, vælg Arkivfil, og klik på Næste.
  5. Klik på knappen Gennemse ud for feltet Arkivfil, søg efter og vælg

    <Downloads>/junit381src.jar

    Bemærk: Dette trin forudsætter, at du fulgte trinnene 1-3 i afsnittet Hent eksempelkode ovenfor.
  6. Udvid rodnoden i guiden Importér, klik på Ophæv markering af alle, og vælg kun noden junit. Du kan udvide og vælge elementer i biblioteket junit i venstre delvindue for at få vist de individuelle ressourcer, som du importerer, i det højre delvindue. Bemærk: Ophæv ikke markeringen af nogen af ressourcerne i biblioteket junit nu. Du skal bruge alle ressourcerne i øveprogrammet.

    Guiden Importér arkiv

  7. Sørg for, at projektet JUnit vises i destinationsfeltet Folder. Klik derefter på Afslut. Bemærk i indikatoren for importstatus, at de importerede ressourcer kompileres, mens de importeres til arbejdsbænken. Dette skyldes, at indstillingen Byg automatisk er markeret på siden med indstillinger til arbejdsbænken.
  8. I oversigten Package Explorer skal du udvide JUnit-projektet for at få vist JUnit-pakkerne.

    Package Explorer

Relaterede begreber

Java-projekter
Java-oversigter

Relaterede referencer

Guiden Nyt Java-projekt
Oversigten Package Explorer