Siden Java-byggesti

På denne side kan du vælge byggestiindstillingerne for et Java-projekt. Du kommer til siden via projektegenskaber (Projekt > Egenskaber > Java-byggesti) på kontekstmenuen i et oprettet projekt eller menuen Fil på arbejdsbænken.

Bygge-classpath er en oversigt over stier, der er synlige for compileren, når projektet bygges.

Skillebladet Kilde

Kildefoldere er placeret øverst i projektets folderhierarki. De er roden af pakker, der indeholder .java-filer. Compileren konverterer de indeholdte filer til .class-filer, som skrives til outputfolderen.

Kildefoldere gør det muligt at strukturere projektet, for eksempel at adskille test fra programmet i to kildefoldere. I selve kildefolderen kan du få en mere detaljeret struktur ved at bruge pakker.

Hver enkelt kildefolder kan definere et udeladelsesfilter, der angiver hvilke ressourcer i folderen der ikke skal være synlige for compileren.

Ressourcer i kildefoldere kopieres også til outputfolderen, medmindre indstillingen på indstillingssiden Java > Compiler > Bygning angiver, at ressourcen er filtreret. Outputfolderen defineres pr. projekt, undtagen hvis en kildefolder angiver sin egen outputfolder.

Tilpasning af kildefolder
Indstilling Beskrivelse
Tilføj folder Opretter en ny folder, der skal indeholde kilde.
Redigér Du kan ændre den aktuelt valgte kildefolder eller kildefolderattribut.
Fjern Fjerner de valgte foldere fra classpath. Folderne eller deres indhold slettes ikke ved dette.
Tillad outputfoldere for kildefoldere Viser/skjuler kildefoldernes outputfolderattribut.

Kildefolderattributter
Attribut Beskrivelse
Udeladelsesfilter Vælger, hvilke ressourcer der ikke skal være synlige for compileren.
Outputfolder Kun tilgængelig, når der er valgt Tillad outputfoldere for kildefoldere. Definerer en outputplacering, der er specifik for en kildefolder. Hvis du ikke angiver denne indstilling, anvendes projektets standardoutputfolder.

Nederst på denne side kan du i feltet Standardoutputfolder angive en sti til en foldersti, hvor kompileringsoutputtet for dette projekt vil blive placeret. Standardoutputtet bruges til kildefoldere, som ikke har angivet en egen outputfolder. Brug Gennemse til at vælge en eksisterende placering fra det aktuelle projekt.

Skillebladet Projekter

På listen Påkrævede projekter i byggestien kan du tilføje projektafhængigheder ved at vælge andre arbejdsbænkprojekter, der skal tilføjes til byggestien for dette nye projekt.

Når du tilføjer et påkrævet projekt, tilføjes indirekte alle de af projektets classpath-indgange, der er markeret som 'eksporteret'. Du sætter en classpath-indgang til status eksporteret på skillebladet Opstil og eksportér.

De projekter, du vælger her, tilføjes automatisk til listen over refererede projekter. Listen over refererede projekter bruges til at bestemme byggerækkefølgen. Et projekt bygges altid, efter alle projektets refererede projekter er bygget.

Funktion Beskrivelse
Tilføj Tilføj et andet projekt i arbejdsområdet til dette projekts byggesti.
Redigér Redigér classpath-attributten for et påkrævet projekt.
Fjern Fjerner de valgte påkrævede projekter fra listen.

Skillebladet Biblioteker

På denne side kan du tilføje biblioteker til byggestien.

Som standard indeholder bibliotekslisten en indgang, der repræsenterer Java-runtime-biblioteket. Denne indgang refererer til den JRE, der er valgt som standard-JRE. Standard-JRE'en konfigureres på indstillingssiden Java > Fejlfinding > Installerede JRE'er.

Tilpasning af skillebladet Biblioteker
Indstilling Beskrivelse
Tilføj JAR Du kan navigere i arbejdsbænkens hierarki og vælge de JAR-filer, der skal tilføjes til byggestien.
Tilføj ekstern JAR Du kan navigere i filsystemet (uden for arbejdsbænken) og vælge de JAR-filer, der skal tilføjes til byggestien.
Tilføj variabel Du kan tilføje classpath-variabler til byggestien. Classpath-variabler er en indirekte reference til JAR-filer, der har den fordel, at lokale filsystemstier i en classpath undgås. Det er nødvendigt, når projekter deles i et team.
Variabler kan oprettes og redigeres på indstillingssiden Java > Byggesti > Classpath-variabler.
Tilføj bibliotek Du kan tilføje foruddefinerede biblioteker som f.eks. JRE-systembiblioteket. Sådanne biblioteker kan stå for et vilkårligt antal indgange (synlige som underordnet node til biblioteksnoden)
Tilføj klassefolder Du kan navigere i arbejdsbænkens hierarki og vælge en klassefolder til byggestien. I dialogboksen til valg kan du også oprette en ny folder.
Redigér Du kan ændre den aktuelt valgte biblioteksindgang eller indgangsattribut
Fjern Fjerner det valgte element fra byggestien. Ressourcen slettes ikke ved dette.
Overfør JAR-fil Overfør en JAR-fil i byggestien til en nyere version. Hvis den nyere version indeholder refactoring-scripts, udføres den refactoring-funktion, der er gemt i scriptet.

 Biblioteker har følgende attributter (præsenteret som underordnede noder for biblioteksindgang)

Attributter for biblioteksindgang
Attribut Beskrivelse
Javadoc-placering Angiver, hvor bibliotekets Javadoc-dokumentation kan findes. Hvis det er angivet, kan du bruge Skift+F2 på et element i biblioteket for at åbne dokumentationen.
Kildetilknytning Angiver, hvor bibliotekets kilde kan findes.
Indbygget biblioteksplacering Angiver, hvor du kan finde de indbyggede biblioteker, som er påkrævede, for at biblioteket kan fungere.
Adgangsregler Angiver adgangsregler for de ressourcer, der er indeholdt i biblioteket. Indstillingen kan bruges til at skjule indholdet af et bibliotek.

Skillebladet Opstil og eksportér

På listen Rækkefølge af bygge-classpath kan du klikke på knapperne Op og Ned for at flytte den valgte indgang op eller ned i bygge-classpath-rækkefølgen for dette nye projekt.

Afkrydsede indgange i listen er markeret som eksporteret. Eksporterede indgange er synlige for projekter, der skal bruge projektet. Brug Markér alle og Ophæv markering af alle til at ændre afkrydsningen af indgangene. Kildefoldere eksporteres altid og kan ikke fravælges.

Relaterede begreber

Bygge-classpath
Classpath-variabler

Relaterede referencer

Ofte stillede spørgsmål om JDT
Indstillinger for Classpath-variabler
Egenskaber for Java-compiler