Dialogboksen Angiv processorindstilling

Dialogboksen Angiv processorindstilling åbnes fra indstillingsdelvinduet Annotationsbehandling. Den giver mulighed for at tilføje eller ændre processorindstillinger.

De indstillinger, der angives her, vises for processorer, der bruger Java 5 Mirror API'er, via grænsefladen AnnotationProcessorEnvironment, eller for processorer, der bruger annotationsbehandlings-API'er i Java 6, via grænsefladen ProcessingEnvironment. For Java 5-processorer præsenteres hver indstilling i to formater, så den kan være kompatibel med andre implementeringer i dette API: som et nøgle/værdi-par og som en kombineret nøgle, der svarer til indstillingens kommandolinjeformat, dvs. "-Akey=value". For eksempel vil en indstilling med nøglen "foo" og værdien "bar" både blive præsenteret på den måde og som nøglen "-Afoo=bar", værdi NULL. For Java 6-processorer præsenteres indstillingerne blot som en mapping af nøgle/værdi-par uden -A og uden det kombinerede format -Akey=value.

Indstillingsværdier, der repræsenterer stier, kan indledes med et token omsluttet af procenttegn, f.eks. %FOO%/. Hvis token'et er navnet på en classpath-variabel, erstattes det af variablens værdi, når processoren udføres. Den særlige værdi ROOT udvides til den absolutte sti for arbejdsområdet. %ROOT%/foo/bar.xml kan f.eks. blive udvidet til d:/mit_arbejdsområde/foo/bar.xml, og %JRE_LIB%/rt.jar kan blive udvidet til c:/jdk1.5.0/lib/rt.jar. På samme måde udvides den særlige værdi PROJECT.DIR til den absolutte sti for det aktuelle projekt.

Visse indstillinger angives automatisk til processorerne. Det har ingen virkning at indstille dem i denne dialogboks, da eventuelle værdier her tilsidesættes af de automatisk angivne værdier. De automatiske indstillinger er beskrevet her.