Guiden Eksternalisér strenge

Med guiden Eksternalisér strenge kan du foretage refactoring på en kompileringsenhed, så de strenge, der bruges i kompileringsenheden, kan oversættes til et andet sprog. Guiden kan startes i nye ubehandlede filer, men kan også ændre allerede oversatte sider. Desuden kan du fortryde de ændringer, der er blevet udført ved en tidligere start af guiden.

På den første side i guiden kan du angive, hvordan de strenge, der findes i kompileringsenheden, skal eksternaliseres. Det er også muligt at internalisere strenge, der før er blevet eksternaliseret.

Felt

Beskrivelse

Brug Eclipse-funktionen til eksternalisering af strenge

Hvis du ikke vælger indstillingen, bruges standardfunktionen til eksternalisering af strenge. Hvis du vælger indstillingen, bruges den nye Eclipse-funktion til eksternalisering af strenge.
Bemærk: Feltet findes kun, hvis projektets byggesti indeholder klassen org.eclipse.osgi.util.NLS.

Angiv fælles præfiks for genererede nøgler

Angiver et valgfrit præfiks for alle nyligt genererede nøgler. Det er en god vane at bruge navnet på kompileringsenheden, så indgange i egenskabsfilerne nemt kan grupperes.

Strenge, der skal eksternaliseres

Viser listen over alle strenge i filen. Når der findes ikke-eksternaliserede strenge, filtreres listen, så kun de nye strenge med de foreslåede nøgler og værdier vises. Du kan kontrollere filtret ved at bruge afkrydsningsfeltet øverst i tabellen.

Eksternalisér

Markerer de valgte strenge, der skal eksternaliseres. Eksternaliserede strenge placeres i en egenskabsfil, og koden ændres til et opslag i egenskabsfilen.

Ignoreret

Markerer, at de valgte strenge skal ignoreres ved eksternaliseringen. Strengene bliver markeret med kommentaren '//$NON_NLS', og compileren vil ignorere en sådan streng, når der advares om ikke-eksternaliserede strenge.

Internalisér

Markerer de valgte strenge til igen at blive internaliseret. Dermed føres koden tilbage til den oprindelige tilstand, før guiden Eksternalisér blev anvendt: Indgangen i egenskabsfilen fjernes, og kommentaren '//$NON_NLS' fjernes.

Redigér nøgle...

Åbner en dialogboks, hvor du kan angive en ny nøgle.

Kontekst

Viser forekomsten af strengen i kompileringsenhedens kontekst.

Accessor-klasse

Klassen bruges til at få adgang til egenskabsfilen. Klik på Konfigurér... for at åbne dialogboksen Konfigurér accessor-klasse.

Konfigurér accessor-klasse

I denne dialogboks angives egenskabsfilens navn, placering og accessor-klasse. En accessor-klasse bruges til at hente de indstillinger, der er gemt i egenskabsfilen, når der er givet en nøgle.

Indstillinger for accessor-klasser:

Indstilling

Beskrivelse

Kildefolder

Den kildefolder, hvor accessor-klassen skal gemmes.

Pakke

Accessor-klassens placering.

Klassenavn

Navnet på den klasse, der skal have adgang til ressourcebundtet.

Erstatningsmønster

Angiver det kildemønster, som skal erstatte den streng, der skal eksternaliseres.

Indstillinger for egenskabsfiler:

Indstilling

Beskrivelse

Kildefolder

Den kildefolder, hvor egenskabsfilen skal gemmes.

Pakke

Egenskabsfilens placering.

Navn på egenskabsfil

Navnet på egenskabsfilen.

Relaterede begreber

Strengeksternalisering
Eclipse-strengeksternalisering

Relaterede opgaver

Strengeksternalisering

Relaterede referencer

Kildefunktioner